11 tips til seriøs dating, når du søger et fast forhold

Dating er ikke altid lige til. Nogle singler søger en fast partner, mens andre blot er på udkig efter kortsigtede forhold på ”hygge-basis”. Men hvordan skiller du fårene fra bukkene, når du søger et seriøst forhold? Og hvad kan du selv gøre for at tiltrække den rette person? Vi har her samlet 11 tips til seriøs dating, som du kan tage med dig ud på dating-scenen – uanset om du er kvinde eller mand.
Læs også: 10 gode råd til dating.

1. Udstrål den rette indstilling


Hvis du søger et langsigtet forhold, er det vigtigt, at du går ind i dating-miljøet med dette mål i sinde. Det kan kræve tid og energi at finde den rette partner, så husk at væbne dig med tålmodighed.

2. Lav din datingprofil med en ven eller veninde


Det kan være en god idé at lave din datingprofil sammen med en ven eller veninde. De kan hjælpe dig med at skrive profiltekst og udvælge billeder, der hverken er for pralende eller selv-underkendende. Den rette balance mellem humor og seriøsitet er en god ting. Vær desuden påpasselig med at skrive lange romaner om dig selv på din datingprofil – det kommer der sjældent et positivt resultat ud af. Udstrål derimod seriøsitet med brugen af korte og præcise tekster samt via billeder, der viser dig i færd med noget som du godt kan li' at lave, hvor du føler dig godt tilpas og viser lidt af hvem du er.

Vil du vide mere om, hvordan du udformer en god datingprofil? Så læs artiklen: Sådan laver du den bedste datingprofil.

3. Kig efter nogen, som søger det samme som dig


Når du online dater for at finde en kæreste, er det en god ide at fokusere på personer, der umiddelbart virker til at søge samme niveau af seriøsitet som dig. Udvælg gerne et par personer og tag initiativet ved at skrive til dem. Det kan være en god idé at begynde din besked med en kommentar, der knytter sig til noget ved personens datingprofil, som viser at du har læst deres profiltekst og som giver din besked et personligt præg.

4. Påbegynd samtaler med flere end én


Vær ikke bange for at skrive med flere personer på samme tid. Du skal huske på, at seriøs dating tager tid samt kræver en god skanning af dating-miljøet, før du bestemmer dig for én person. Sørg dog for at aftale et møde inden for et par uger – og gerne før. Hvis den anden person ikke viser interesse i at mødes ansigt-til-ansigt inden for rimelig tid, kan det være tegn på, at vedkommende sætter pris på anonymiteten og kun er interesseret i en flirt. Snig dig hellere udenom sådanne personer, da de ofte ikke søger et seriøst forhold.
Bliv klogere på, hvordan du bedst online dater her: 19 tips til dating på nettet: den ultimative guide.

5. Forventningsafstem inden første date


Hvis du er usikker på din kommende dates intentioner med mødet, og måske endda med han eller hendes datingprofil, så spørg vedkommende direkte. Der er ingen skam i at være ligefrem og ærlig. Sådan sikrer du også, at din date er klar over din hensigt – og så slipper I for at spilde hinandens tid. Husk på, at du allerede har gjort det klart overfor dig selv, at du kun søger seriøse dates. Når du er blevet ét med dette tankesæt, er du i stand til at sige nej tak til personer med useriøse intentioner.

6. Aftal et møde over kaffe eller en drink et hyggeligt og afslappet sted


Den første date behøver ikke at bestå af en treretters menu på en fin restaurant. Det er derimod en god idé, hvis jeres første møde blot sker over en kop kaffe eller en enkelt drink i byen. Så undgår I også at sidde i akavet stilhed over hovedretten, hvis kemien bare ikke er tilstede. Mødes I derimod på den nærmeste café, kan I hurtigt få en føling af hinanden og derudfra bestemme, om mødet skal gentages. Man kan fristes til at kalde den første date for et ”kemimøde”.
Læs også: Gode samtaleemner på date: 7 ting, der er nemt at snakke om.

7. Vær opmærksom på balancen i samtalen


Hvis der er ubalance i samtalen på jeres date, kan det være et tegn på, at I måske kun passer sammen på papiret og ikke nødvendigvis i den virkelige verden. Samtaleubalance kan komme til udtryk på flere måder; dominerer din date samtalen? Gør du? Finder I fælles interesser? Derudover må du endelig ikke begynde at snakke om dine daglige og personlige problemer – og lad heller ikke din date gøre det samme. Det kan nemlig hurtigt sætte en dæmper på humøret og den gode stemning. Fasthold i stedet et positivt og muntert humør. Læs mere om ting, du ikke skal sige på første date her.

8. Planlæg andre aftaler lige efter daten


Især på første date kan det være klogt at have planlagt en anden aftale efter mødet. På den måde kan daten have en naturlig afslutning, og samtidig er du sikret en nødudgang, hvis daten ikke helt er gået som forventet. Hvis daten er gået som smurt, og du gerne vil ses igen, er det en god ide at være eksplicit om dette, når jeres veje skilles. Så bekræfter du succesen med mødet overfor din date samt slukker enhver tvivl om din seriøsitet med daten.

9. Tilbyd at dele regningen


I ligestillingens tegn er det ikke længere kutyme, at manden betaler regningen – selvom de ofte insisterer på at betale. Så hvis du er kvinde – tilbyd at betale for din egen kop kaffe. Dette signalerer desuden selvstændighed og betænksomhed, hvilket anses for at være tiltrækkende kvaliteter hos begge køn.

10. Læg mærke til din dates skriveadfærd efter mødet


Hvis daten er gået godt, fortsætter I formentligt med at have kontakt. Dog er der et par faresignaler, du med fordel kan være opmærksom på efter jeres møde.
Læg fx mærke til, om vedkommende skriver på mærkelige tidspunkter eller fremstår som venlig uden at foreslå en ny date – dette angår kvinder såvel som mænd. Hvis jeres skriverier ikke går flydende efter jeres møde, og der samtidigt ikke bliver lagt an til endnu en date, er interessen formentlig ikke gensidig. Du gør derfor klogt i at glemme denne person og finde en anden date, der er værd at bruge tid på.

11. Gå langsomt frem – lær personen at kende


Når du søger en fast partner, er det vigtigt, at du ikke haster ud i et forhold med hvem som helst – det skal jo være den helt rette. Gå derfor langsomt frem og giv dig tid til at lære den anden person at kende. Så lærer du nemlig, om personen er konsistent, pålidelig og om han/hun respekterer dig og dine grænser. Hvis du begynder at ses med personen på jævnlig basis, kan du prøve at lufte idéen om et monogamt forhold, såfremt du ønsker at tage det næste skridt. Hvis vedkommende stejler ved dette forslag, har I tydeligvis forskellige mål med det indledte forhold. Hvis personen derimod er åben over for idéen, har du meget muligt fundet en, som du kan påbegynde en lang og romantisk kærlighedsrejse med.
Læs også: 7 tips: Sådan finder du en kæreste.

Start din seriøse dating online


Som nævnt i artiklen, er der rig mulighed for at finde et seriøst forhold via online dating. Det handler blot om indstilling, udstråling, handling og ikke mindst – lysten til at finde den helt rette partner.
Er du klar til at begive dig ud på den seriøse dating-scene? På Dating.dk finder du flere tusinde singler rundt omkring i landet, der søger præcis det samme som dig: et fast forhold. Opret en gratis profil allerede nu, og kom ét skridt nærmere den eneste ene. Kærligheden skal jo starte et sted, så hvorfor ikke her?

Opret en profil på bare 3 minutter

Hvad søger du?

I alderen...

Der bor i...

Artikler

Profiler på Dating.dk

Opret din gratis profil nu

- når du er klar til en rigtig kæreste

Bliv klogere på singleliv og kærlighed

Ja tak - jeg vil gerne modtage Dating.dk's nyhedsbrev og være sikker på altid at få nyheder, events, inspiration, markedsføring og tilbud direkte i min indbakke

Tilmeld

Du kan altid afmelde nyhedsbrevet. Vi passer godt på dine oplysninger - læs mere i vores persondatapolitik.

Kærligheden starter her

Opret din gratis profil nu

Jeg er kvinde Jeg er mand