Uge 44, 2024
I denne uge vil det føles som det mest naturlige i verden at kommunikere med den potentielle kæreste på en superomsorgsfuld og forstående måde. Måske opstår det pga. at han/hun har det lidt svært, … men det kan også bare opstå af sig selv. Da det er usigeligt rart at blive lyttet til og forstået, vil der hurtigt udvikle sig en meget stor gensidig tillid og en hengivenhed, der sagtens kan blive til mere end det. Herefter skal I bare undersøge, om relationen kan bære det, hvis det ikke hele tiden er dig, der er den lyttende og forstående. Hvis relationen kan bære det, er der godt chancer for, at det kan udvikle sig til et parforhold.
Hvad kendetegner en Stenbuk?
Hvis du er født mellem d. 22. december og d. 19. januar, kan du kalde dig selv for Stenbuk. Som Stenbuk er du rigtig god til at hjælpe menneskene omkring dig, mens også en række andre ting kendetegner dig, som er født i denne periode. Det er bl.a.:
• Du er organiseret og har et stort overblik
• Du har ofte et rigtig godt humør
• Du har gode lederevner
Horoskop Stenbuk – det organiserede menneske
En Stenbuk har som regel helt styr på tingene, inden han eller hun kaster sig ud i noget. Der skabes med andre ord et godt overblik over sagerne, og så er kun få ting for små til at fortjene en omfattende organisering.
Når du har styr på organiseringen, går du til dine opgaver med stor glæde, og du er ivrig efter at komme i gang med at få løst opgaven både hjemme i haven og på jobbet.
Også når du arbejder sammen med andre udstråler du stor iver, hvilket er noget, som andre lader sig inspirere af. Derfor er du som Stenbuk den helt naturlige leder, hvilket også kommer til udtryk i en lang række andre lederevner som bl.a. evnen til at forene folk på eksempelvis arbejdspladsen om et projekt.
Som Stenbuk har du også en stor disciplin, hvilket bl.a. kommer til udtryk i en kærlighed for sport, som du altid overgiver dig selv til og går all-in på – lige meget hvilken sportsgren der er tale om.
Horoskop Stenbuk – de knap så gode sider
Som Stenbuk kan du nogle gange komme til at fremstå en smule irriterende overfor menneskene omkring dig.
Det skyldes, at du som udgangspunkt gerne vil være den person i en forsamling, som ved absolut mest, hvorfor du også kan komme til at virke bedrevidende i din kommunikation med eksempelvis kollegaer på arbejdspladsen.